mandag den 18. april 2011

Le påskeferie

Ah, det er simpelthen så nice at have fri til at gøre, hvad man vil! Selvom der ligger musik- og danskopgaver og lurer, desværre... Puh.

I går var min farfar på besøg, så der var påskefrokost med ham og mine forældre. Det var hygge! Man siger vel ikke nej til en god påskefrokost :)
I dag var jeg i Rødovre centeret med Nina og shoppe for nogle af alle de gavekort, jeg stadigvæk havde fra jul og min fødselsdag. Jeg fik købt en bluse, en kjole og to bælter i H&M, nogle bukser og solbriller i Gina Tricot, nogle sko, som jeg forhåbentlig skal bruge til min gallakjole og den nye Harry Potter film på dvd! Wuhu! :D Og og og ... Hvis man kommer forbi en "Frozen yogurt" forretning, så skulle man seriøst gøre sig selv den tjeneste at smage det - det er virkelig lækkert!

Ellers bruger jeg tiden på at spille "Tomb Raider: Underworld" på min pc - med et par pauser engang imellem, fordi jeg simpelthen er så bange for de kæmpe edderkopper, som man skal dræbe. Puha!
Og så ser jeg en dokumentar, som jeg har lånt på biblioteket, der hedder "True Horror". Den går bagom forskellige overnaturlige fænomener og ser på deres oprindelse osv. indtil videre har jeg set afsnittet om vampyrer, hekse og zombier. Jeg tror, jeg mangler om dæmoner og varulve (?), men det er faktisk ret spændende! Eller også er det bare mig, der er nørdet. Eller begge dele...

Nå, i morgen skal jeg i Tivoli og spise med mine forældre, moster og onkel, og på torsdag drager jeg til Fyn for at være sammen med Pia og Nanna indtil vi skal se Stoffer & Maskinen i Assens på lørdag - Det' bli'r nice! :)

2 kommentarer: