søndag den 24. april 2011

Blog challenge: Dag 22, 23 og 24

Sport/hobby 
Jeg går ikke til noget sport, selvom jeg  elsker at spille badminton. Desværre er jeg sådan en, der ikke så godt finder tid til faste ting, så det er svært at være meldt til noget en fast dag. Øv. Ellers er min hobby jo musik! Jeg spiller guitar og klaver, men bliver kun undervist i klaver lige for tiden. Ellers fifler jeg med noget musik på min pc, men det er også svært at tage sig sammen til at få noget som helst færdigt. Måske sker det en dag.

Lady Gaga
Jeg elsker Lady Gaga! Hun er så sej. Jeg har meget respekt for hende, fordi hun virkelig er talentfuld, og så tør hun at være sig selv, hvilket er virkelig fedt. Så ja, I'm a fan.

Seneste film, jeg så i biografen...
... var "Harry Potter & Dødsregalierne del 1", tror jeg? Med mine forældre og Nanna. Jeg har lige købt den på DVD, hvilket måske siger lidt om, hvor ofte jeg går i biografen. Hmm... Eller også var det "Klovn The Movie"? Det kan også godt være. Begge fantastiske film ihvertfald! Jeg kan faktisk godt lide at gå i biografen (bortset fra, at man føler, at man SKAL æde et eller andet, så snart man træder ind i den skide sal!), men det er bare så dyrt, at jeg aldrig rigtigt gør det, med mindre det er en film, som jeg virkelig gerne vil se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar