onsdag den 10. august 2011

"Vi gør mere for dig" ... TSK!

Nå, NU kommer der så lige lidt galde, for jeg er fandme sur på BÅDE Føtex og Bilka!

I og med, at jeg ikke har noget at lave lige nu, har jeg rigeligt med tid til at cruise rundt i Skuret (min skoda red.), og på de sidste 3 dage har jeg formået at være i 2 forskellige Bilka'er og 3 forskellige Føtex'er UDEN at få det, som jeg kørte efter!

I denne uge har Bilka tilbud på Sushi (28 stk. for 50 kr. - Det er BILLIGT!), så jeg kørte i Bilka i mandags for at få fat i noget af det. Bevares, klokken var 4, så det var forståeligt, at der var udsolgt, selvom det alligevel irriterede mig, eftersom det var det ENESTE, jeg kørte efter. Nå, men så tog jeg ud i en anden Bilka i går, og der var klokken omkring halv 2... gæt engang. Nemlig. Udsolgt. Seriøst, hvorfor fanden laver de kun omkring 20 pakker, når det er så godt et tilbud? De kan vel regne ud, at det bliver revet væk, så lav for helvede nogle flere, idioter! Grr...

Nå, men så er der så Føtex, som har et garderobestativ på tilbud til 100 kr. Det vil jeg gerne have fingrene i, så jeg har været i den samme Føtex 3 gange de sidste 3 dage, hvor de fucking HVER dag har sagt, at de ville få det hjem den næste dag. Gæt engang... Det havde de SELVFØLGELIG ikke fået NOGEN af dagene! Så sig det for fanden, som det er! "Vi har dem ikke hjemme, og vi ved ikke, om de kommer igen." Lad være med at sige, at jeg skal komme igen dagen efter, når lortet stadigvæk ikke er kommet!
Så - dum som jeg er - tænkte jeg, at det nok bare var DEN Føtex, som var en lorte forretning. Så jeg tog til en anden Føtex. Ja, udsolgt. Og fik så at vide, at "hun da havde stillet 4 frem i morges, og at de ikke havde flere"... WHAT? 4?! Are you fucking kidding me?! Helt ærligt, hvis man har et tilbud, så bestiller man sgu da ikke fucking 4 hjem! Jeg tror seriøst, at dem, der bestyrer Føtex, er hjernedøde eller noget i den stil!
Nå, videre til en tredje føtex... Igen. Udsolgt... MEN jeg fik da lige at vide, at "vi får flere hjem i morgen!" ... Ja. Hej hej. Dét tror jeg ikke!

Så nu GIDER jeg faktisk slet ikke at have de lorte ting, for så ville jeg blive nødt til at støtte forretningerne, og det fortjener de kraftedme ikke, når de ikke kan finde ud af at gøre deres fucking job ordentligt.

Fuck jer, Føtex og Bilka. Lidl ved man fandme, hvad er.

Ahem. Ja, nu er jeg færdig.

2 kommentarer: