Hymne til natten

I weekenden var jeg oppe og besøge Nina på Den Rytmiske Højskole, som jeg skal gå på til foråret, og fredag var der koncert med Dodo (uden The Dodos), som spillede sine bossa nova versioner af Benny Andersens Svante viser. Vi så kun halvdelen, da det var ret buzzkill, men sidste sang, hun sang før pausen, var én, der hed "Hymne til natten", som jeg faktisk syntes, var rigtig smuk. Derfor får I teksten her:

Natten er god for dem der elsker
Natten giver den trætte nye kræfter
Natten viser os i drømme
Hvad vi skal undgå og hvad vi skal styre efter

Jeg drømte at jeg cyklede på månen
Og så hele jorden stå i flammer
Den lyste som en sol før den forbrændte
Og alle græd, det var den rene jammer
Tilbage var et kulsort æg
Men af en revne i skallens hårde væg
Skød en spire op til månen hvor jeg stod
Og åbnede en blodrød blomst for min fod

Den viskede
Menneske kom aldrig mere tilbage
Forbi er dine onde dage
Du så hvad der skete og forstår
Vi må have flere hundrede millioner år
Til at genskabe det i har forspildt
Vi har svovl og brint, men næsten ingen ilt
Intet vand og alt for meget salt

Vi må begynde helt forfra med alt
Vis dig for en gangs skyld som en ven
Vis dig aldring på jorden igen
Fosvind til de fjerneste galakser
Imens vi andre i mellemtiden basker
Med at gøre jorden levende og grøn
Menneske opfyld vores bøn
Menneske kom aldrig mere tilbage
Fri os fra din og dines plage

Blomsten forsvandt
Jeg vågnede og tænkte, mon det er sandt
Det jeg fik at se må aldring, aldrig ske
Jeg stod op og så på månen
Jeg kunne tydeligt se min cykel deroppe
Jeg så på børnenes sovende kroppe
Jeg satte mig hos dem og sang
Min hymne til natten

Natten er god for dem der elsker
Natten giver den trætte nye kræfter
Natten viser os i drømme
Hvad vi skal undgå og hvad vi skal styre efter