Okay, jeg ved godt, at det er nørdet, men det her digt er altså lidt sødt!
"Den uforsigtige" af Emil Aarestrup
Jeg vidste at parere,
Når Amor buen spændte;
Jeg undgik, længe øvet,
Hver farligt skud, han sendte.
På gaden, i teatret,
På landet og i byen,
Omkring mig rasled pile,
Som hagl fra sommerskyen
Jeg fanged dem med ryggen,
Med skuldren - Brystet ikke -
Og jeg så ud - et pindsvin
Har ikke flere pigge
Da så jeg dine øjne,
Og da jeg så dem rigtig,
Da blev jeg så forundret,
Så henrykt uforsigtig
Så salig ligegyldig
At, da du gav et nik mig,
Et venligt - Ak, du ved jo
Hvor skrækkeligt det gik mig!
Ej det ER rigtig sødt <3
SvarSletJa, ikke? Emil Aarestrup er mega irriterende. Han skriver nogle gode ting engang imellem... eller... Han skrev. Han er jo død nu. XD
SvarSletDet er altså sødt!
SvarSlet