Vrøvl

Jeg er gået i gang med at læse Nynnes dagbog - igen! Jeg har simpelthen ikke mere læsestof at tage fat på, så nu genbruger jeg. Det skal så lige siges, at den bog simpelthen er så fucking sjov, at det halve kunne være nok. Det minder mig lidt om, at jeg alligevel ikke er helt så ynkelig, som jeg selv går og tror. Dog minder det mig også om, at jeg kommer til at få hendes liv, når jeg er 35! Helt desperat, ynkelig single, som er alt alt for opmærksom på, at forrådningsprocessen er gået i gang for længst! (Undskyld til eventuelle 35-årige, som måtte læse med!) ... Men dén tid dén sorg, som man siger!

Tømmermænd er forbavsende fraværende i dag, jeg håber lidt, at min tendens til tømmermænd er forsvundet? (Man har vel lov at håbe) Tilgengæld lyder min stemme som om, at jeg har været til både demonstation, landskamp (hvor jeg gik op i, hvad fanden der skete) OG den sidste Nephew-koncert i mit liv. Suk. Men jeg var også syg i forvejen, så det er nok derfor... Resten af dagen kommer til at gå med at holde min forventninger så langt nede i mudderet som muligt med hensyn til... Ja, hvis jeg sagde det, ville det vise, hvor højt mine forventninger ligger i forhold til, hvad de burde, så det gør jeg ikke... Jeg magter simpelthen bare så meget brik, at jeg ikke kan få armene ned, over at jeg har glædet mig til at få fri, men nu ikke har noget at lave. Det er jo for dødssygt at være syg. Efter lidt tid går det sjove ligesom af det der med at ligge og stene tv - specielt lige nu, der er jo INTET - jo, badmintion, men Peter Gade tabte, så det var jo ikke noget at råbe synderligt højt hurra for. Suk.