mandag den 22. oktober 2012

Meget inspirerende blog indlæg.

Ja... Altså ikke mig. For sådan noget kan jeg jo ikke finde ud af. Men dette her indlæg (det betyder klik!) er sgu da super inspirerende og meget rigtigt. Det giver mig håb om ikke at være "forever alone", somehow.

Dog vil jeg sige, hvis jeg lige skal være en smule personlig her i offentligheden, at jeg for første gang i lang tid har det helt fint med at være "forever alone"... Måske ikke "forever" men i hvertfald "alone". Det er sgu fint nok at få tid til at finde sig selv lidt. Specielt når man skal lede længe i små kroge af sindet for rent faktisk at finde alle relevante stykker af sig selv igen og lime sammen til en person, som kunne ligne, at hun var hel igen (med et par revner her og der).

Okay, det var en smule dybt (og lidt bittert, sorry). Men nu hvor jeg er i gang, så er status faktisk nok bare, at jeg har det fint! Jeg er - endelig - flyttet ud til lejligheden på Amager, og jeg er super glad for det. Er ved at vende mig til alle lydene, som ikke er der, når man bor i hus. Så hurra, det går godt! Er også ved at søge uddannelser, og jeg glæder mig super meget til at starte på noget nyt - også selvom det først er til januar. Glæder mig til nye indtryk og nye mennesker.

Jeg har indset, at jeg ikke kan have alle dem, jeg måske gerne ville, i mit liv. Og verden går ikke under af den grund. Man skal give slip på de folk, som i bund og grund bare ødelægger én. Uanset hvor hårdt det er i starten.

Bum. Så blev det sgu dybt alligevel. Vil ikke vove at påstå, at det blev inspirerende. Men kig på det andet blogindlæg! Det er godt! Det var min pointe :) Og en update fra min lidt stille blog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar