søndag den 2. oktober 2011

Top 10: Musikvideoer

I min gamle SKUM-blog havde jeg på et tidspunkt en video top 10, mener jeg. Men mange af videoerne er blevet fjernet fra YouTube, og der er kommet nye videoer til i mellemtiden, så nu vil jeg lave en ny! For der er simpelthen så mange fantastiske videoer :) Jeg er dog virkelig dårlig til priotering af sådan nogle ting, så jeg tror bare, at jeg vil sige, at de er stillet op i vilkårlig rækkefølge. Så må man selv bestemme, hvilke man synes bedst om!

Kashmir: Rocket Brothers
Denne her video er bare så utroligt sød samtidigt med, at den er utroligt sørgelig. Jeg kan virkelig godt lide måden, den er tegnet på, og så er det ret nice, at bandmedlemmerne er tegnet ind i skyerne.


Stoffer & Maskinen: Vi To Er Smeltet Sammen
Så fantastisk intens en musikvideo, at jeg ikke kan andet end at elske den. Det er en fed fortolkning af sangen og en god historie. Og utroligt sørgelig. Bonus info: Moderen i videoen er forsanger Christoffer Budtz' søster :)


Stoffer & Maskinen: Indeni
Ja, dem igen. De har altså bare nogle vildt fede musikvideoer. Igen meget intens. Lidt mere abstrakt end "Vi to er smeltet sammen" måske, men stadigvæk en ret fed fortolkning og virkeligt flotte billeder!


30 Seconds To Mars: The Kill
Jeg vil altid elske denne her video. Måske er den lidt forvirrende, hvis man ikke har set "Ondskabens Hotel", for det er den film, som videoen er bygget på. Men kunne lide den, før jeg havde set filmen. Men ja... Synes bare, at den er fed, fordi den er baseret på den film (bortset fra det med dobbeltgængerne, det er vidst ikke med i filmen)... Åh. Ja, men... Fed er den. Og så er Jared Leto jo heller ikke værst at se på.


My Chemical Romance: Ghost of You
Åh, har også altid elsket denne her video. Ved ikke helt hvorfor... Jeg synes bare, at den har nogle følelsesmæssigt intense øjeblikke. Virkelig sørgelig video. Og så elsker jeg ved 1:30, når vandet strømmer ind, det ser så fedt ud!


Coldplay: The Scientist
Meget fascinerende video! For det første, fordi Chris Martin har måttet synge teksten baglæns under optagelserne, og for det andet, fordi det er fedt, at man først ser, hvad der er sket, til sidst.



Panic! At The Disco: The Ballad Of Mona Lisa
En lidt nyere video. Jeg kan godt lide historien. Og så er det meget fedt med teksten, der hænger i luften, synes jeg. Desuden er sangen fantastisk, men videoen minder måske en smule for meget om "I write sins not tragedies" fra deres første album. Alligevel fortjener videoen en plads på listen :)


The Academy Is...: Everything We Had
Endnu en baglæns-video! Dem kan jeg altså virkeligt godt lide! Samme begrundelse som "The Scientist" - og så er det også bare en fantastisk sang! (Men det er alle på listen jo...)


Electric Six: Gay Bar
Denne her video er ikke fantastisk men bare fantastisk sjov! Det er utroligt, hvor pervers en video kan virke, hvis man har en beskidt nok tankegang (og det har jeg). Den er et must-see, det er virkelig alt for sjovt!


Jeg ville også have sat "Repeaterbeater" med Mew ind, for den er også virkelig awesome. Igen en video, som er virkeligt intens og passer ret godt til sangens mood, synes jeg. Kan ikke helt sætte en finger på, men det er en fantastisk video. Kan desværre ikke sætte den ind, så må linke til den i stedet.

Klik her for at se "Repeaterbeater" med Mew.

Nå, men som joker, fordi Mews video ikke kunne komme ind, har jeg valgt denne her:

Kate Nash: Foundations
Ret simpel video, men det er det, jeg kan lide ved den. At den netop er så simpel. Og så kan jeg godt lide symbolikken i den, som vises med tandbørster, sokker, ure og kagepyntning.

3 kommentarer:

  1. Superliga!? - DÉN savner jeg :o)

    SvarSlet
  2. Ja, den er også mega fed! *skynder mig at finde den og lave et indlæg*

    SvarSlet