Den uforsigtige

Okay, jeg ved godt, at det er nørdet, men det her digt er altså lidt sødt!

"Den uforsigtige" af Emil Aarestrup


Jeg vidste at parere,
Når Amor buen spændte;
Jeg undgik, længe øvet,
Hver farligt skud, han sendte.


På gaden, i teatret,
På landet og i byen,
Omkring mig rasled pile,
Som hagl fra sommerskyen


Jeg fanged dem med ryggen,
Med skuldren - Brystet ikke -
Og jeg så ud - et pindsvin
Har ikke flere pigge


Da så jeg dine øjne,
Og da jeg så dem rigtig,
Da blev jeg så forundret,
Så henrykt uforsigtig


Så salig ligegyldig
At, da du gav et nik mig,
Et venligt - Ak, du ved jo
Hvor skrækkeligt det gik mig!